Vi tog en drejning i 2018
"Sid venligst stille, mens jeg stereotyperer dig."
Åh, det må du meget undskylde! Undskyld venligst mit sociale radarsystem. Det er altid ivrig efter at dømme. Og det er dit i øvrigt også.
Du er ikke defineret som person af en mening eller holdning.
Indrømmet, det er en frase. Og fraser kommer og går, uden at mange af dem sætter sig fast i vores bevidsthed.
Men denne her bed sig virkelig fast i os.
Tag f.eks. din kærlighed til dyr, din passion for at lære, din nysgerrighed på historie og din glæde ved at slappe af med en god bog. Eller dit behov for at slappe af og genoplade på Jigidi.
Intet af det stammer fra de meninger, du har om politik, religion, dit køn eller din seksualitet.
Det kommer fra den perfekte sammensætning af celler og kredsløb, der er - dig.
Men på grund af, den måde vores underbevidste sociale radarsystem fungerer på, finder vi måske aldrig hinanden. Selvom jeg også nyder mange af de samme ting som du - og måske også har andre kvaliteter der passer til din sjæl som hånd i handske.
Dette indlæg handler om, hvorfor det er sådan, og hvordan vi forsøger at modvirke det på Jigidi ved at skabe et særligt faciliteret fællesskab.
Vores sociale radarsystem
Vi mennesker har et avanceret socialt radarsystem, der fungerer døgnet rundt for at lede os i retning af de 'gode matches' for os. Det opfanger signaler fra omverdenen for at finde vores 'indgrupper'.
Grupper, som vi har noget til fælles med.
Hvad vores sociale hjerne markerer som vores ind- eller udgruppe, kan virke vilkårligt for det observerende øje. David Eagleman, en hjerneforsker fra Stanford University, har demonstreret, hvordan blot det at få at vide, at man nu er en del af en tilfældig gruppe vil få en til (ubevidst) at "tagge" input fra denne gruppe med en højere værdi end andre.
Så langt, så godt.
Det synes både effektivt, sikkert og smart, at vores underbevidsthed styrer os mod formodede ligesindede mennesker. Og på vejen sørger for, at vi glider ind med et ikke alt for defensivt mindset; således giver vi vores ønskede ind-gruppe mere spillerum end vores ud-grupper.
Men der er et problem: Vores sociale radarsystem er meget glad for stereotyper. Og det går generelt ikke så meget op i spildprocenten, når det vurderer, om folk er inde eller ude.
De oplysninger, som vores sociale hjerner gennemsøger, vil ikke altid være en detaljeret og nuanceret profil af hver enkelt person eller situation, vi møder. Faktisk er det meget mere sandsynligt, at det er en bred skitse af "folk som mig" eller "folk som dem". Så de oplysninger, der indtastes i vores sociale navigationssystem, er måske ikke helt nøjagtige og kan endda være vildledende. Velkommen til en verden af stereotyper og fordomme
(Gina Rippon, The Gendered Brain, 2019).
Er vi mennesker så dømt til at gå glip af møder, der kunne have beriget vores sind og hjerter - alt sammen på grund af vores underbevidstheds grovkornede og hårdhændede metoder, der får os til at stoppe med at interessere os for hinanden?
Nej, slet ikke.
Men vi skal arbejde bevidst på at modvirke de fordomsfulde bias vores hjerne styrer efter (og særligt i online-miljøer).
Og med det for øje foretog vi i løbet af 2018 en række gennemgribende ændringer.
Ikke alle puslespil er skabt lige (længere)
Hos Jigidi ønsker vi at skabe mulighed for menneskelig forbindelse på tværs af alle slags grænser - med kreativ og mental stimulering som drivkraft.
Men i 2018 var det blevet tydeligt, at vores mål krævede, at vi tog forholdt os mere konkret til splittende emner og adfærd.
Det betød, at princippet om, at alt (lovligt) indhold var velkomment på Jigidi, blev tilsidesat, og at f.eks. politik, religion og seksuel objektivisering blev udelukket.
Det betød også, at vi gjorde op med forestillingen om, at det at filtrere specifikt indhold, var et ansvar, der tilfaldt de brugere, der fandt det pågældende indhold stødende.
Da vi skabte de nye retningslinjer, designede vi dem til at fremme en adfærd, der er drevet af venlighed, kreativitet og nysgerrighed. Vi kalder det at være generøst menneskelig. Og i processen var vi meget opmærksomme på følgende:
- Når vi mennesker støder på kommentarer og puslespil, der indikerer, at afsender er i en udgruppe for os, holder vi instinktivt op med at interessere os for og lytte til den person.
-
Vi anser output fra den pågældende person eller gruppe for at være af mindre værdi for os.
-
Enhver dom over de grupper, vi tilknytter os, bliver til karakteristika, som vi ubevidst lader spille en rolle i vores selvopfattelse (hvorfor for eksempel seksuel objektgøring f.eks. kan virke foruroligende).
Selv om det at udelukke emner kan virke som en grovkornet måde at forholde sig til problemstillingen på, minimerer det effektivt antallet af stopskilte, der kan få os til at dømme hinanden inde eller ude for tidligt. Med alt, hvad det indebærer.
Men er denne adfærd ikke bare en del af at være et socialt menneske?
Jo, det er det.
Men når vi anerkender den menneskelige evne til altruisme og medfølelse, kan vi alle gøre det meget bedre på dette område.
Når vi indser, at vores ubevidste sociale radarsystem er tilbøjeligt til at dømme fordomsfuldt, kan vi bevidst påtage os at lade nysgerrighed, generøsitet og venlighed styre vores tilgang til hinanden. For faktum er, at vi bedre kan lide hinanden, når vi har lært hinanden lidt at kende.
Det handler i bund og grund om at være opmærksomme og tage hensyn til hinandens omstændigheder ♥
Ved at gøre det minimerer vi risikoen for at gå glip af små strejf af menneskelig magi; som et puf, der justerer vores vej for i dag mod noget nyt og uventet; eller måske endda venskab.
Med masser af kærlighed,
Jigidi
Kommentarer
log ind for at kommentere. Har du ikke en profil? Deltag nu! Det er helt gratis at være med, og der kræves ingen personlige oplysninger.