Skabere af Jigidi-puslespil: Lia
Jigidi er en global petriskål for menneskelig kreativitet. I en serie på 3 indlæg vil vi udforske noget af denne kreativitet, som den kommer til udtryk i fotografiet.
Nogle fotos tager os med til både det mentale og det fysiske sted, hvor fotografen befinder sig, mens andre fungerer som inspiration. De lader os gå til nye områder af os selv. Og så er der de billeder, der giver os lyst til at gribe ud efter vores kamera og dele vores egen linse med verden.
I denne serie stiller vi ind på 3 af vores medpuslespillere, som griber deres kameraer og generøst deler deres fotografier på Jigidi, så vi andre kan nyde dem og træne vores kognitive evner med dem.
Nu til de gode ting - mød hinanden: Lia
Hvordan kom du i gang med at fotografere?
- Jeg ville gerne have været maler, som min far var. Men jeg har ikke noget talent på den måde. At tage billeder giver mig dog et godt alternativ. Jeg har altid taget billeder, men på grund af omkostningerne og spørgsmålet: Hvad gør jeg med dem? holdt jeg lav profil. Da digitale kameraer blev enkle og billige, og jeg opdagede Jigidi, begyndte jeg at tage flere billeder. Så havde jeg en grund til at tage dem.
Hvad inspirerer dig?
- Det er for det meste enkle billeder af naturen. Natur, som jeg ser, når jeg går rundt. Planter, træer, køer, haver, bygninger ... og i Spanien kysten, havet, bjerge, slotte ... Ingen photoshopping, ingen store ændringer af billederne. Det, jeg ser, er det, du får.
Hvorfor deler du dine fotografier på Jigidi?
- Da jeg rejste til Spanien og England i de år, syntes jeg, det var fantastisk at skabe en slags historie, at tage Jigidi-vennerne med mig og vise dem, hvad jeg fandt interessant, smukt eller bemærkelsesværdigt.
Har du fået noget ud af at lægge billeder ud på Jigidi?
- Jeg har ikke flest løsere eller flest følgere og er ligeglad med, at jeg ikke er den mest populære eller bedste. Jeg er glad for, at (nogle) mennesker kan lide billederne; følger mig; nogle gange opmuntrer mig; giver kommentarer, og med en cirkel af dem opbygger man en 'jigidi-familie'. De er grunden til, at jeg altid har mit kamera med mig og holder øje med ting, der kunne være passende at lægge ud. På denne måde har jeg mødt - i livet eller på mail eller i kommentarer - så dejlige og rare mennesker, og jeg vil ikke gå glip af nogen af dem. De beriger mit liv, dag for dag. Det er et stort savn, hvis nogen bliver meget syge/dør. Der er f.eks. en dame fra Australien, som er død, og jeg (og mange andre) vil aldrig glemme hende, selv om vi aldrig har mødt hende. Nogle er bare 'væk fra Jigidi', og vi ved ikke hvorfor. Er personen syg, er der sket noget? Det er ærgerligt, at vi ofte aldrig får det at vide...
♥ Hvis du er nysgerrig efter at se gennem Lias linse, kan du besøge hendes puslespilside her.
Kommentarer
log ind for at kommentere. Har du ikke en profil? Deltag nu! Det er helt gratis at være med, og der kræves ingen personlige oplysninger.